Til opningssida

Fattigkredsar i Austevold sokn

 







På møte i fattigstyre 16. april 1902 ble inndelingen av Austevoll sokn i fattigkredser vedtatt:

AAr 1902 den 16. April.
Avholdes fattigstyre paa Storebø Prestegard.
Underskrevne medlemmer var tilstede fraværende var Ole Kristoffersen Drønen, Mons Mikkelsen Troland og Torkel Jacobsen Taranger. Mons Troland ankom senere.

Følgende blev for handlet

(...)
Sag 2.

Inndeling af Austevolds fattigdistrikt i krede samt plan for udøvelse at fattige ifølge lov af 19 juli 1900 § 2
(...)

Møtet hevets

J. Blænæs Mons Mikkelsen Troland
Amund Sakariasen Heimark Jakob T. Birkeland
O.K. Riise Ole K. Drønen
Hakon Havardsen Bjellan  

 

 

 

Inndelingen og plan for utøvelsen av de fattige ble som følger:

 

Inndeling av Austevolds sogn i fattigkredse
samt
plan for udøvelsen av forsørgelsesmaaden og
tilsynet med de fattige

i henhold til lov af 19de mai 1900.

A Kredsinndeling

  1. Sandtorvs kreds, som omfatter gaardene: Sandtorv, Hofthammer, Staaløen og Korshavn.
  2. Taranger kreds, omfattende gaardene: Taranger, Økland og Skaar.
  3. Troland kreds, omfattende gaardene: Troland, Melingen, Østervold, østre og vestre Bagholmen og Pirholmen.
  4. Storebø kreds, omfattende gaardene: Storebø, Haugland, Birkeland, Notenæset, Bjonæs og Bjonanæsøen.
  5. Drønens kreds, som indbefatter gaardene: Drønen, Russesund, Røstøen og Røstøsund.
  6. Heimarks kreds, med gaardene: Heimark, Strømøen, Vasnæs og Kolbeinsvik med Nautheller.
  7. Eides kreds, omfattende gaardene: Nord og Søreide, Blaasternæs og Nausthelder.
  8. Haukenæs kreds, omfattende gaardene: Bjelland, Haukenæs med Nyvaagsnæset, Kolbeinshavn, Sandvig, Bratten og Saatendal.

B. Forsørgelsesmaaden

a. Saavidt muligt ved arbeidsanvisning.
b. Bortakkordering mod en aarlig godtgjørelse.
c. Naturalydelser.
d. Pengebidrag.

Ordning af styre og tilsyn.
§ 1.

For at kunne øve et nogenlunde lovligt tilsyn med de trengende i kommunen, bliver der at vælge et tilsyn af mænd eller kvinder, saaledes, at for hver kreds vælges en tilsynsmand som i forening med det valgte medlem af fattigstyret har at ivareta de fattiges tarv.

§ 2.

Det staar selvfølgelig fattigstyret frit for at forsørge eller formindske det her anførte antal af tilsynsmænd, ligesom det, om det finder det paakrevet, kan vælge saa mange, at der for hver kreds bliver et tilsynsutvalg.

Styrets og tilsynets pligter
§ 3.

Dette tilsyn har i forening med fattigstyret og efter anvisning af dette at gjøre sig bekjent med de trængendes stilling og familieforhold, samt undersøge om de trængende har nogen forsørgelsespligtige, der har evne til helt eller delvis at afhjelpe trangen.

§ 4.

Ligesaa har tilsynet i forening med fattigstyret at optage fortegnelse over de understøttede hovedpersoners fødselsaar, fødested, familiestilling og hvad der har bevirket trangen til understøttelsen. Denne fortegnelse maa, saa snart den er optagen, skriftlig tilstilles formanden i fattigstyret.

§ 5.

Det paaligger tilsynet saavelsom fattigstyret at have sin oppmerksomhet især henvendt paa gamle, aldersomssvage ægtefolk, som er ude af stand til at ernære sig selv og som intet besidder til livsophold, men som har børn, der kan skjønnes at have evne til at skaffe sine forældre ophold, da at paalægge disse at tilveiebringe det nødvendige til sine forældres underhold og tilsyn. Saasnart paalægget er givet, bliver fattigstyrets formand at underrette herom.

§ 6.

Gamle og syge enslige personer, som ikke er istand til at ernære sig selv, som intet eier til underhold og som ikke har nogen forsørgelsespligtige slægtninger, skal tilsynet efter samraad med fattigstyret søge snarest at faa bortakkorderet til folk, som det er forvisset om vil behandle dem paa en forsvarlig maade, hvis ikke ophold og tilsyn kan ydes dem ad anden vei.

§ 7.

Ligesaa har det at bistaa fattigstyret med at faa afgjort den aarlige godtgjørelsen for den bortakkorderte og efter bedste evne at føre tilsyn med, at de udsatte bliver paa en samvittighetsfuld maade forpleiede.

§ 8.

Det har fremdeles at være fattigstyret behjælpelig med at faa fattige forældreløse børn udsatte i forpleining til folk, som med samvittighedsfuld omsorg vil sørge for deres kristelige oppdragelse, ligesom det har i det hele taget at medvirke til at faa dem udsatte paa den for kommunen bedste og billigste maade.

§ 9.

Det paaligger tilsynet tilligemed fattigstyret, naar sygdom indtræffer blandt de fattige, at undersøge om lægehjelp er paakrævet, og hvis saa er tilfælde, da at underrette fattigstyrets formand herom, for at læge snarest kan blive rekvireret.

§ 10.

Ligesom tilsynet og fattigstyret har at føre at stadigt tilsyn med de fattige hver i sin kreds, saa paaligger det dem ogsaa at have sin oppmærksomhet henvendt paa og gjøre sig bekjendt med de personer eller familier, som ikke har anholdt om offentlig understøttelse, men hvis økomomiske stilling kan give anledning til at frygte for, at de kan blive nødsaget dertil, da at bistaa disse med raad og veiledning, for derved at sætte dem istand til at blive selvhjulpen.

§ 11.

Hvis nogen af drukkenskab eller paa uforstandige maader ødsler sine midler, saa at der kan være grund til at tro, at han for den sags skyld vil komme til at falde fattigvæsenet til byrde, bør tilsynet have sin opmærksomhed henvendt derpaa, for at saadanne ved fattigstyrets foranstaltning kan blive sat i umyndighedsstand, og iøvrigt i alle dele paase at loven om fattigvæsenet bliver overholdt.

§ 12

Tilsynet har, naar det er kommen til kundskab om, at trang er opstaaet i en familie, straks at melde dette til fattigstyret med opgivende af den trængendes arbeidsforholde og fortjeneste samt forslag om paa hvilken maade trangen heldst og billigst kan afhjelpes.

§ 13

Ligeledes har det at undersøke, hvem der bør hjemsendes, og indgive forslag til fattigstyret herom; samt føre tilsyn med de trængende, som maate være angbragte udenfor kommunen; at være dem, som i barnealderen har haft understøttelse, behjælpelig med at faa erhvervsgivende virksomhed.

§ 14

Stiller fattigstyret midler til tilsynets raadighet til varetagelse af forskjellige som har fattigunderstøttelse, har det at forvalte disse på en forsvarlig maade i det angivne øiemed. Forøvrigt har tilsynet at gaa fatigstyret tilhaande og at rette sig efter dets anordning og paalæg. Saa ofte de er indkaldt til fattigstyrets møder, er de pligtige at afgive møde.

Om tilsynets valg og tjenestetid.

§ 15

Tilsynet vælges at sognestyret efter forslag af fattigstyret. Det har at fungere 2 - to - aar, efter hvilken tid det kan undslaa sig for gjenvalg i lige saa lang tid. Det forretter som ulønnet.

§ 16

I tilfælde oprettelse af pleie- eller alderdomshjem, har fattigstyret at ansætte bestyrelse og fastsætte regler for disse.
Austevolds fattigstyre 20. mai 1903.

J. Blænes,
formand.

Nærværende planudkast for forsørgelsesmaaden for fattige i Austevold, er i sognestyremøde den 29de juni d.a. af sognestyret enstemmig vedtaget, slig som det af fattigstyret er foreslaaet.
For Austevolds sognestyre den 1/7 03.

Peder O. Kleppe,
ordfører.

Foranstaaende plan for Austevold fattigkommune godkjendes.
Kirke- og undervisningsdepartementet,


Les og om Fattigstyret i Austevold sokn