Skulesoge fram til 1800 - talet

Etter Jørgen Solbakken ( tidlegare skulestyrar og skulesjef i Austevoll)

1536 - 1736.
1739 : Fast skuleordning.
Skulefundasane.
Mange motvillige til skulen.
Austre Bakholmen 1791: Skulefundas for Austevoll og Møgster sokn. Rodeinndeling.

1536 - 1736

I dei 200 åra som gjekk, frå reformasjonen vart innførd i 1536, til fråsegna om konfirmasjonen kom i 1736, var det i Austevoll og Møkster, som i andre delar av landet, ikkje noko fast tilskipa skuleordning.
Ved kyrkjene vart det om preikesundagane undervist noko i katekisme og forklåring, dei første 100-åra ved Sandtorv - kyrkje, og frå 1635 og utetter til 1736 ved Austevoll og Møkster kyrkjer. Mot slutten av den siste tidbolken, kunne deknane eller klokkarane også undervisa ein dag midt i veka. Då hadde dei truleg samling med born og ungdom i større stover kring i bygdene der det var lett å koma fram med skyssbåt.

1739 : Fast skuleordning.

Fast tilskipa skuleordning fekk me først då konfirmasjonen vart innførd i 1736. Ingen vart konfirmerte før dei hadde vore på skule eller fått kunnskap på annan måte.
Difor kom dette påbodet ut den 23. januar 1739:
"Forordning for Skolerne på landet i Norge og hvad Klokkerne og Skoleholderne derfor måtte nyde."
Etter denne forordninga skulle "alle Klokkerne i vårt Rige Norge være pliktige efter Bispens anordning, under deris Embeds Fortabelse, Sommer som Vinter, at holde ordentlig dansk skole og undervise ungdommen flittig i deris Christendom, Lesen, Skriven og Reinen". Til å hjelpa klokkaren vart det innsett "Skoleholdere" som hadde kvar sine skuleruter eller skuledistrikt.

Skulefundasane

Men det synte seg snart at denne forordninga vart for streng, og ved "Plakat av nærmere Anordning angående Skolerne på landet i Norge", av 5. mai 1741, vart lova av 1739 "modificeret", slik at i kvart prestegjeld skulle presten, kapellanen og lensmannen, "samt nogle av de bedste og skikkeligste Mænd" koma saman og laga ein plan eller "Fundatz" om skuletilskipinga. Denne planen måtte så godkjennast av høgare geistlege og verdslege styresmakter, av prosten, bispen og stiftanbefalingsmannen. Dei skulle approbera, godkjenna, alle dei lokale "Fundatzane".
I mange av prestegjelda vart desse "Fundatzane" skrivne kring 1750. Dei hadde reglar for kven som kunne bli tilsette som skulehaldarar, og kva krav ein måtte setja til dei. Likeeins vart det fastsett kva kvar buande mann skulle betala i skuleskatt, og korleis skuledistrikta skulle delast inn i roder.
Som regel var det nokre av dei flinkaste konfirmantane som vart uttekne til skulehaldarar. Dei fekk noko ekstra undervisning hos prest eller klokkar, og etter ein prøve hos prosten, vart dei så sette inn i embetet sitt.

Mange motvillige til skulen

Men det tok si tid før tankane om skule etter forordninga av 1739 og plakaten av 1741 braut gjennom. Dei som laut stå i fremste lina i denne striden, var kyrkja med biskopane, prestane og klokkarane sine.
Allmugen vart etterkvart van med å få hjelp til opplæring av borna frå kyrkja sine tenarar, og foreldra prøvde så godt dei kunne å gje det dei hadde lært over på borna sine. Mange tykte det var bra nok med dette, særleg avdi det ikkje førde til nye skattetyngsler for det vanlege folket. Somme av embetsmennene meinte også det var best at foreldra i samarbeid med kyrkja underviste borna.
Biskop Johan Nordahl Bruun tykte borna ikkje var dårleg underviste då han visiterte Austevolls-kyrkja i 1805. Det var ikkje ein einaste skulehaldar i sokna då. Han meinte foreldra hadde det meste av æra for at ungdommen kunne svara godt for seg i kristendomkunnskap.

Men då skulefundasane kom, og med dei den nye skuleskatten og andre bører med omgangsskulen, vart allmugen "Modvillig", og tykte det ikkje var naudsynt med skulehaldarane som dei måtte betala av dei snaue innkomene sine.

Etter det dei ymse biskopane skreiv om visitas-reisene sine i kyrkjene våre, der born og ungdom møtte fram til overhøyring, og etter meldingar (conduite-lister) prestane sende til stiftskontoret år om anna, kan me sjå korleis stoda var med skulestellet i bygdene våre frå konfirmasjonen vart innførd i 1736 og fram til den første skulelova kom i 1827.

• 1788 : Ingen skulehaldarar i Austevoll og Møgster sokn !
• 1790 : 7 skulehaldarar i Sund, Fjell, Austevoll og Møgster.

Soknepresten hadde vore nøydd til å nytta krøplingar til lærarar. Dei friske fekk han ikkje, då løna var så dårleg.

Fram mot 1790 arbeidde presten og kapellanen i Sund prestegjeld mykje for at Austevoll og Møkster også skulle få ein tenleg skuleskipnad.
Sokneprest Fleicher skreiv i 1788 at skulestellet i Sund og Fjell var skipa i samsvar med den godkjende skulefundasen frå 1750, men grunna motvilje frå allmugen, hadde skulehaldarane ikkje fått full løn dette året.
I Austevoll og Møkster var det også sterk motvilje mot skuleskatten, og desse soknene hadde ingen skulefundas, og det hadde difor til dessar ikkje vore nokon fast skuleskipnad i desse soknene.

Austre Bakholmen (Austreholmen) den 26. april 1791 :
Skulefundas for Austevoll og Møgster sokn.

I skriv til stiftsdireksjonen i 1791, bad presten og kapellanen om stønad derifrå for om mogleg å få til ei skuleordning her ute.

Denne fundasen er grunnlaget for skulen vår, og som tidsdokument har han så stor verd, at han vert teken med i det språket han var skriven på.

Skulefundas av 1791
"I allerunderdanigst følge Kongelige allernaadigste Forordning af 25. Januari 1739 og 5. mai 1741, have vi undertegnede og her benævnte været forsamlede den 26. April 1791 paa Giestgiverstedet Østre Bagholmen, nemlig Sognepresten Philip Fleischer, residerende Capellan Johannes Irgens, Proprietær og Handelsmand Hendrik Christie, klokkeren Østen Strand, Giestgiveren Johan Erpecom, Lensmanden Michel Ingebrigtsen Søre Eyde tilligemed undertegnede medhjelpere og skoleforstandere for de tvende Anexer Østervold og Møxter i Sunds Prestegjeld og Sundhordlehns Provstie for at udfinde og foreslaae den bedste og bequemmeste Maade til Skolevæsenets Indretning i bemeldte tvende Anexer Østervold og Møxter saavel til ungdommens nødvendige Undervisning som Almuens bequemmelighed og ere da vaar Formening at samme høyst viktige og christelige Werk på denne Maade bequemmeligst indrettes:

1. Østervolds og Møxters sogne, maa dels formedelst deres ulige Antal af Folkemengde dels gårdenes beliggenhed, sammenstødes til et for derefter at indrette Skoledistrikterne og ansee da trende Skoleholdere at være nødvendige, som alle maa være omfløttende, efter den Inndeling og Indretning som i denne Forretning anføres.

2-det. Disse trende Skoleholdere skulle troligen undervise Ungdommen i deres Guds Kundskab, og det Gaard for Gaard, Stue for Stue paa hver Gaard saa at alle kan have lige Jevnbyrde samt Nytte af Skoleholderiet og alle Børn i de fastsatte Skolelov og Districter skal være forbundne til dagligen at søge Skolen paa den Gaard i den Stue hvor den holdes, og det saa lenge Skoleholderen omflytter inden deres Skoleholderlav eller Rodes Udstrekning eller Grenser, og skal ingen jordbrugende Bonde, enten han haver Børn eller ikke være fritagen for at imodtage Skoleholderen, undtagen Husmænd, hvis Børn og all den Ungdom skal holde sig til det Skolen holder lav eller Rode, til hvilken den Gaard hvorunder de ere bortsatte, er bleven henlagt.

3-die. Skoleholderlavene og Districterne synes bequemmeligst sålledes at fastsette:
1-ste Skoledistrict.

Første Skoledistrict haver altsaa 6 Rode og 62 Opsiddere, og skal Skoleholderen i sitt ganske District holde Skolen for det gandske Lav 35 Uger det er for hver Rode 6 Uger mindre en Dag.

II-det Skoledistrict.

Har altsaa dette District som det første 6 Rode og 62 Opsiddere. Skoletiden er som i første District.

III die Skoledistrict.

Sjå kart over skuledistrikta i 1791

Dette 3die Skoledistrict haver ligesom de forrige, 6 Rode men 61 Opsiddere og Skoletiden for det hele District og for hver Rode i sær ligesom i de tvende forrige Districter.

Paa alle disse Stæder og Gaarde hos hver Mand skal Skoleholderne hver i sitt District holde Skole, saaledes som anført er, men hvor lenge paa hver gaard og i hver Stue paa gaarden det kan ikke fastsættes ved denne Forretning, formedelst tildragende Forandringer, hvorfore den post maa og skal komme paa Sogneprestens og Skoleholderens Ligning med hver Gang, da dette her maa iagttages at ingen Gaard eller Stue paa Gaarden maa fritages for Skoleholdet, ikke heller maa Ligningen paa Opsidderne skee på kortere eller lengere Tiid end som fastsatt er til hver Skolelav eller Rode, paa det at hver Rode kand nyde skoleholderen i bestemte Tiid, og alle Skolelavene i Districtet kand befindes ved Aarets Ende i Bequem Tiid at være betient. Skoletiden tager sin begyndelse den 14. april og ender den 14. december, i hvilke 8 Maaneder det hele Skoledistrict med Skole skal være betient. Fra 14de decembers Maaned i det udgaaende Aar, til 14. januar i det indtrædende Aar kand ingen Skole holdes formedelst Dagenes korthed og andre hindringer som ved den Tiid indtræffer i hver Mands Huuse.

Formedelst Almuens alminnelige Uformuenhed og Skoledistricternes mindre Folkemængde i disse Sogne frem for i Sunds og Fjelds Sogne, kan Skoleholderne her ikke nyde saa stor Aarlig Løn som der, hvorfor dem gives i denne tid Frihed for Arbeidet fra 14. Januarij til 14. April at de da hvad de den tid endfalne til Fiskeriet kand fortiene sig noget til hjelp til deres løn, men skulde i den tid ingen Fiskerie indtreffe til Fortieneste for dem, skal Skoleholderne være forpliktet til at indfinne sig hos hvilken Mand i Skoledistrictet der forlanger hans Tieneste til Undervisning for hans børn og Tienestefolk i Skrivning, Regning og deres Kristendoms Kundskab. Ligesom han og alle Tider hertil er forpliktet, naar det kand skee uden hans fastsatte Skoletids forsømmelse, og nyder han derfore den betaling som han kand blive forenet om med vedkommende. Ligesom alle Foreldre og andre som ere anbefalede Ungdommens Opdragelse ikke maae af modvillig Skiødesløshed vise sig forsømmelige i at holde deres ukonfirmerede Børn eller Huus folk flittig til Skolegang, naar og saa lenge Skoleholderen opholder sig i det Skolelav eller Rode hvor inden deres Gaards Huus eller Stuer ere beliggende og at ved hver Omgang indtil deres Børn eller andre Huus Folk ere bragte til den Ferdighed at de efter den Kongelige Forordning af 23. januari 1739 om Skolevæsenet i Norge paa landet dens 38 Art. fra den ordentlige Skolegang kand vorde befriede, med mindre de forsømmelige med Mulct eller annen Straf, efter høyst bemeldte Forordnings 17de og 31. art. maa anta sig at blive anseede. Saa haver og Skoleholderne nøye at paase samme og at anmelde de forsømmelige og modvilige Foreldre, Husbønder, Madmødre og andre vedkommende for Sognepræsten, som der paa haver først, saa vidt det staar til ham at raade Bod, men hvis det intet kand hielpe, da ved verdslig Øvrighed at faa slig Modvillighed eller Forsømmelighed avstraffet.

Skulle nogen Foreldre ønske at forskaffe deres Børn og Ungdom en videre Undervisning, end den de haver faaet i den fastsatte Tiid i det Skolelav hvor til de henhører, ved at sende deres Børn til Undervisning i en anden Rode, da haver de dertil fuldkommen Frihed, og maa Skoleholderne i saa Tilfælde ingenlunde vægre sig for at modtage dem, og hvis han sig herudi forseer, da skal han derfor betale en mulct til Skolekassen -for første Gang en Rigsdaler - anden gang 2 Rigsdaler, hvilke ham af hans Skoleløn skal afkortes, og 3die gang Afsættes fra sin Skoletieneste.

5. Da Skolelavene eller Roderne ere i Antal af de Jordbrugende Gaarde saa mest Lige, som man kand, saa ere det at den bequemste Tiid for Skoleholderne at holde Skole i Roderne, ere og fastsatte at være Lig, saa at enhver Ungdoms Rode kand nyde Undervisning i 6 Uger, dog har Skoleholderen at paase at et Skolelav ikke hvert aar faaer den at den Rode som det ene Aar, havde Skolen i de korteste Dage, faar den i det nest følgende Aar i de længste Dage eller mod den Tiden.

6. Skoleholderen skal alle Tider beflitte sig paa at bevise i Liv og Levnet, saa vel udenfor som i Skolen opbyggelig og Christelig, saa og flittig, lemfeldig og lærevillig i sin Skoletieneste, og omgang med Ungdommen, og det mest mueligt er, holde sig efterrettelig den af 23. januari 1739 publiserede almindelige Skole Instrux, befinder nogen Skoleholder enten udi en eller anden Tilfælde, uden eller inden Skolen at søge nogen modvillig Last, eller forsømmer sin Tieneste, da haver Sognepresten i Medhjelpernes nærværelse at advare og irettesette ham, som og betyde ham hans fortiente Straff, hvorved det dog for en eller to Gange haver sitt Forblivende, men oftere saadan Forseelse, straffes med Mulct til Skolekassen eller med Cafsation fra sin Tieneste efter Sagens beskaffenhed.

7. Skoleholderne skal, enhver udi sitt District nyde på hver Gaard hos hver Mand, saa længe Skolen der holdes fri Værelse for sig og Skolen, og for sig selv allene forsvarlig Mad og Drikke, sæng, Lys og varme, saa og fri og god Fordringskab fra Gaard til Gaard, og skal den Gaard hvorfra Skoleholderne bør flytte, være pliktig at skydse ham til den Gaard hvor Skolen der næst i den bequemmeste Orden skal begyndes.
Naar Skolen skal flyttes til en annen Rode, skal Skoleholderen næste Prædikken forud overlevere til den Præst som forretter Gudstienesten den Dag i den Kirke hvor Roden er beliggende, en Fortegnelse paa Gaardene i Skolelavet eller Roden hvor Skolen skal holdes og paa Tiden, hvor længe hver Mand er ansadt at holde Skolen, hvilken bliver paa forsvarlig Maade af præsten bekient for Almuen. Skulde ellers nogen naar Turen ham tilfalder at tage imod Skolen, enten sette sig derimod eller nægte Skoleholderen sin Forplægning, eller ham med nogen Overlast begiegne i medens Skoleholderen paa hver Gaard eller hvert Huus bør holde Skole, da skal den, som i saa Maade for seer sig, bøde for hver Gang en Rigsdaler til Skolekassen.

8. Paa det at denne saa høyst nødvendige som nyttige Indretning kand have fri Fremgang og Skoleholderen ikke forhindres i sitt Arbeide af mangel på fornøden Subsistence, paaligger det enhver i følge forbemeldte Kongelige allernaadigste Forordning, at bidrage efter Ævne og billighed til Skolevæsenets fortsettelse og Skoleholdernes Løn, og der fore bliver alle vedkommende i disse tvende Sogne Østervold og Møxter saaledes lignede til Aarlig at betale :

1. Alle gaardbrugende Mænd i begge disse Sogne enten de haver nogen Børn eller anden Ungdom i sitt Huus eller ikke, bruge stor eller liden Jordepart, ærlegger aarlig 10 skilling. Huusmændene, Inderster, hvilke alle her i Sognene ere næsten fattige eller uformuende at betale, ligeledes alle confirmerede Ungdommer, bliver her ligsesom paa alle andre Stæder befriede for at contribuere noget til Skolekassen.

2. Af alle Handelsstæder betales aarlig:

1. Af Qualvaagen 2 Mark
2. Af Westre Bagholmen 2 Mark
3. Af Østre Bagholmen 2 Markmen da dettis nu nærværende beboer kiendes uformuende,bliver han for sin Tiid, eller indtil hans Vilkaar forbedres, befriede.
4. Giestgiverstædet Bakkesund betaler aarlig 1 Mark og dessuden modtager Skolen som anden jordbrugende Mand.
5. Toldbetienten, den kongelige Visiteur, hvis post er paa Piirholmen, betaler aarlig 24 skilling.

Er af Møxter 1 Mark 8 skilling, af Østervold 1 Mark 8 skilling, og da disse kirker aldrig skal have været tillagt Lyse Pænge efter kirkestolens Udviis, men ved Almuens godvillige Gave præsten forsynede med lys, da kand Lysepænge her til Skolens Fordel ei beregnes. Skulle disse pænge, som paa bemeldte Maade indkomme, ikke være tilstrækklig til Skolevæsenets vedligeholdelse i disse Sogne, da må tvende Gange om Aaret, nemlig Vaar og Høst, ombæres i Kirkerne under Gudstienestens holdelse en Tavle, for at modtage Almuens godvillige Gaver til Skoleudgifternes bestridelse efter at Søndagen forud ved Gudstienestens Holdelse er af Præsten fra Prædikestolen dertil givet Muntring.

Disse fastsatte Skolekassens Indkomster indfordres af hver Skoleholder i hans District, en eller 2 gange om Aaret efter Almuens bequemmelighed. Skulde nogen wægre sig for den fastsatte Betalning og udeblive dermed, da haver han vedkommende det fidnes fast at affordre, og der efter Restance Liste at indgive til Sognepræsten. Ligeledes skal og hver Skoleholder være forsynet af Sognepræsten med en af ham authoriceret Bog hvori alle de contribuerendes Navne ere anførede, for deri aarligen at afskrive hvad enhver betaler. Ved Micheldags tiider haver Skoleholderen at overlevere til Sognepræsten de indcasserede Pænge med Fortægnelse over dem som haver betalt og skal da tillige forevise deres Quitterings Bog, hvor med confereres de indgivne Lister hvilke naar de befindes rigtige, af Sognepræsten indføres i hans Rægnskabs Protokoll over Præstegieldets Skole Casse. Skulde Skoleholderne herudi findes forsømmelige, lide de Skade med mislige Betalere. Af disse indkomne Pænge, haver Sognepræsten ved Micheldags Tiider at udbetale hver Skoleholder Løn, som efter Indkomsternes beregning ej kan anslaaes til høyere end 7 Daler aarlig, om noget af det indkomne skulde overskyde, bliver samme i Sognepræstens Forvaring, for der af at betale for fattige Børns Kost i Skoletiden og til nødvendige Bøgers anskaffelse for dem, over hvilket alt Skolekassens Indtægt og Udgift Sognepræsten holder Rigtig Regnskab.

Sognepræsten besørger Restancelisterne af Øvrigheden paategnet til Udpantning afstedkommende, ligesom og underdanigst haaber at den høye Øvrighed dicterer en passelig Mulct, som ved execution med Restanserne inddrives af de modvillige formuende betalere. I henseende til Skoleholdernes Antagelser, forholdes efter den Kongelige Forordning af 13. mai 1741, den 5 te Artikkel.
Dette er vaar Formaning, efter bedste felles Overlegg og nøyagtige Kundskab om Almuens og Sognenes Beskaffenhed, hvor efter Skolevæsenet i disse tvende Østervolds og Møxters Annex-Sogne bequemmeligst kand indrettes og vedblive, hvilket vi ønsker strax maate tage sin Begyndelse og nyde til Magt og bestandighed til Guds Ære, Kirkens og Landets sande nytte og Wels befordring, og underdanigst ansøge vi Stiftets høyeste Øvrighed hans Høystvelbaarenhed Herr Stiftes Befalingsmandens og hans Høyærverdighed Herr Biskopens Overgunstigste Approbasjon på denne Forretnings Lige Lydende Gjenpart, hvor af den ene forbliver i Stiftskisten, til forvaring og den anden for Sognepræsten for Sunds Præstegield, til dets nøyere efterlevelse.
Sluttet paa overbemeldte Sted og Dag Østre Bagholmen
26 April 1791.

Nils Johannessen, Lars Knudsen, Halvor Johnsen, Mons Larsen, Christopher Jansen,
Erich Aukland, Iver Olsen Haukenes, Hans Andersen, Mons Aarland

alle med paaholden pen.

Findaas Prestegaard 21. Juni 1791
Ph. Hertzberg.

Denne for Østervolds og Møxters Annexsogne i Sunds Præstegield Sundhordlehns Provsti foreslaate Skolefundatz bliver hermed approberet for alles vedkommende. Hvad derimod betreffer det i foranstaaende Herr Provst Hertzbergs Paategning anførte om at Skoleholderne af Præsterne og Kirkeejerne kunde tilstaaes en sjette deel af Fisketienden for at paase sammes rigtige Erlæggelse. Da agtes det, i adskillige Henseender ikke raadelig at disse, enten paa en eller anden Maade med bemeldte Tiende befatter sig. Bergen den 5. Juli 1791

Her kan du lesa vidare om kva som hendte i skulen etter 1800